Fars lille hen

I gamle dage var det at få børn en veldefineret proces. Det krævede en mand og en kvinde, og kønsrollerne var skarpt opdelte for både forældre og børn. Men i dag er kønsdefinitionen kendetegnet ved en langt højere grad af flydende betegnere, og det fører til spørgsmål om kønnenes egentlige betydning i hverdagen.

Mandemuseet har i forbindelse med Fars Dag 2020 stillet tre spørgsmål om børn, køn og forælderskab til ti mænd i forskellige aldersgrupper og med børn med forskellig alder og køn. Vi har ladet det være op til mændene, hvor uddybende de ville svare på spørgsmålene.

Skriv gerne dine egne svar på samme spørgsmål eller andre kommentarer i kommentarfeltet under.

Mand, 68 år. En søn på 35 år og tre døtre på 34, 30 og 28 år

Er der forskel på den måde du er forælder på, og den måde din partner er det?

Ja, markant. Børnene kom og kommer stadig til min kone med følelsesbetonede problemer og spørgsmål. De læsser af, og får trøst og vejledning. Mig kommer de til for at få oplysninger, løsninger på praktiske problemer og for at diskutere og “vende verdenssituationen”. Jeg har ikke tålmodighed eller måske tolerance til at snakke og small-talke op og ned og rundt omkring et emne – er nok meget løsningsorienteret, og det har børnene selvfølgelig kunnet mærke helt fra starten. Vi er nok ret så traditionelle, selvom vi ikke er specielt traditionsbundne. Teknik og praktiske gøremål er mig. Have, madlavning, indkøb er min kones område, og det kan vi også gense i børnene – 3 piger og en dreng.

Før du fik barn/børn, havde du da en holdning til kønnet på dit barn/dine børn?

Ja, men en neutral holdning – om den så var forventningsafstemt eller naturlig. Jeg var meget bevidst om, at det var lige gyldigt (ikke ligegyldigt!). Vi tænkte mere på et sundt barn end på kønnet, og har for eksempel ikke taget imod tilbud om scanninger, fordi vi var indstillede på, at tage, hvad det nu blev til; også uanset eventuelle arvelige sygdomme. Den mening har vores ældste datter i øvrigt overtaget, til hendes veninders forundring og rædsel.

Da vores første; en søn var født, havde jeg forventet, at man på min arbejdsplads havde nogle traditioner, så jeg mødte op med cigarer og portvin, men til min overraskelse var der ingen, det kendte til den slags, selvom vi dog fik skålet. Og vi fik en keramikskål i gave. Hvis det var blevet en pige, havde jeg nok ikke haft noget med, og det er vel udtryk for en slags holdning, eller at jeg hører til i et forkert århundrede.

I hvilke situationer tænker du over kønnet på dit barn/dine børn?

Med tanker på krænkelseskulturen tør jeg ikke påstå, at det er kønsspecifikt, men når mere end een af vore døtre er i huset, er samtaleintensiteten og taleniveauet iørefaldende anderledes. Måden, børnene opfører sig på overfor os er jo også jævnfør 1) forskellig, men jeg har med kun fire børn slet ikke erfaring nok til at påstå, at forskellene er kønsspecifikke. Jeg husker ikke, at vi for eksempel var mere urolige, når døtrene var sent ude, end når sønnen var det.

Mand, 32 år. En søn på 2 år

Er der forskel på den måde du er forælder på, og den måde din partner er det?

Ja det er der nok. Jeg tror at jeg er mere legende i min kvalitetstid med ham, hvor min kæreste er mere omsorgsfuld orienteret.

Før du fik barn/børn, havde du da en holdning til kønnet på dit barn/dine børn?

Jeg håbede nok lidt at det blev en dreng.

I hvilke situationer tænker du over kønnet på dit barn/dine børn?

Når han gerne vil lege vildt, så laver vi nogle af de klassiske drengelege.

Mand, 42 år. To sønner på 7 og 9 år

Er der forskel på den måde du er forælder på og den måde din partner er det?

Grundlæggende er vi jo som mennesker forskellige og dermed vil der jo altid være en form for forskellighed i den måde vi er forældre på. Når det er sagt tror jeg at det hos os mere handler om vi supplerer hinanden i forældrerollen end at vi er gør tingene forskelligt.

Før du fik børn, havde du da en holdning til kønnet på dine børn?

Selvfølgelig havde jeg en holdning – men på ingen måde en præference.

I hvilke situationer tænker du over kønnet på dine børn?

Der er flere situationer – også i det daglige – hvor jeg tænker over kønnet på mine børn. Legeaftaler er jo en klassiker. Men det kunne også være i forhold til når man observerer ens børns generelle adfærd. Jeg er eksempelvis overbevist om at biologiske forhold (sammen med andre faktorer – miljø, socialisering, kultur osv.) har betydning for at drenge og piger leger forskelligt i nogle situationer.

Mand, 34 år. En søn på 11 måneder

Er der forskel på den måde du er forælder på, og den måde din partner er det?

Ja, der er først og fremmest en åbenlys biologisk forskel. Jeg kan ikke amme mit barn. Det kan min kvindelige partner. Den forskel har en betydning ift. den følelsesmæssige relation mellem mor og barn, hvor tryghed i barnets første fase af livet i bestemte situationer vil rettes mod moderen. Jeg har dog ikke oplevet den biologiske forskel som et problem, da jeg har været privilegeret nok til at have en masse tid sammen med min søn i hans første leveår. Vores søn har af den årsag en god, følelsesmæssig forbindelse til begge forældre.  

Før du fik barn/børn, havde du da en holdning til kønnet på dit barn/dine børn?

Jeg var ligeglad med kønnet før fødslen. Dog har jeg nok altid følt, at det kunne være godt med en dreng og en pige. Bare for at opleve forskellen. Efter fødslen betyder det underligt nok ikke noget for mig. Lad det blive, hvad naturen dikterer. Årsagen? Jeg er en moderne mand, og jeg skelner ikke mellem ”typer” af kærlig hengivenhed til mit barn pga. dets køn.

I hvilke situationer tænker du over kønnet på dit barn/dine børn?

Ikke i ret mange faktisk. Måske lider jeg en smule af nogle stereotype kønsforestillinger om robusthed og interesser. Fx glæder jeg mig meget til vores første fisketur og ikke mindst boksekamp – far og søn. Og ja, det kunne jeg da absolut glæde mig ligeså meget til med en evt. datter. Men stereotypien har også sin positive historie, og den ønsker jeg ikke at ignorere helt.

Mand, 29 år. En datter på 2 år

Er der forskel på den måde du er forælder på, og den måde din partner er det?

Opdragelses mæssigt er der ikke den store forskel på vores måde at være forældre på, da vi har meget den samme måde at gøre det på. Men syntes selv jeg er lidt mere large hvad angår larm, rod og når hun ikke altid sidder helt pænt mens vi spiser, det har nok noget at gøre med jeg tager alting meget roligt og tænker at det nok skal gå.

Før du fik barn/børn, havde du da en holdning til kønnet på dit barn/dine børn?

 Ja, inden vi fik vores datter tænkte jeg at det ville være meget sjovere med en dreng, da jeg selv går meget op i sport (især fodbold) og det skulle jeg have en dreng at dele med. Men nu er vores datter 2 år og hende kan jeg selvfølgelig spille ligeså meget bold med.

I hvilke situationer tænker du over kønnet på dit barn/dine børn?

Det gør jeg når jeg er ude og købe tøj eller legetøj, da hun selvfølgelig skal have “pige” tøj og legetøj.

Mand, 34 år. Tre sønner på 10, 7 og 4 år

Er der forskel på den måde du er forælder på, og den måde din partner er det?

Der er en stor forskel på, hvordan vi er forældre. Vi er enige om kerneværdierne i vores hjem. Vi er enige om, hvordan vores børn skal opdrages, hvilke mennesker vi gerne vil skabe. Det er vigtigt for os at de  bliver helstøbte rummelige mennesker. Vi har forskellig tilgang til børnene. Jeg har en ret konsekvent opdragelse, hvor jeg stiller krav til mine børn. De bliver overøst med kærlighed, men jeg er meget opmærksomme på at fortælle dem, hvilke følelser deres opførelse skaber hos mig. Jeg kan godt sige NEJ til børnene og tror på at det er sund for børn at have klare grænser. Jeg går ind for dialog, men tror ikke på små børn skal diskutere med deres forældre. Jeg tror på pauser til børnene, hvor de får en timeout, min tærskel for at give børnene en timeout er nok lavere end min kærestes. Jeg tror ikke på at børnene skal opdrages med straf/belønning men med konsekvens for handlinger.

Den store forskel er nok, at min kone er mere large i forhold til konflikter og forsøger dialog. Hun takler nok dialogerne med børnene bedre i situationen, hvor jeg takler det bedre efter en tænkepause.

Hun siger mindre NEJ. 

Vi er begge enige om at vores skal undgå skærmtid. Men jeg er nok mere large hvad det angår, hvor min kone er bedre til holde fast i de GRÆNSER.

Før du fik barn/børn, havde du da en holdning til kønnet på dit barn/dine børn?

Jeg forstår ikke helt spørgsmålet.

Jeg har aldrig haft et ønske om at få et barn med et bestemt køn.

Men jeg har nok haft en holdning til at drengebørn er lidt nemmere at takle end pigebørn. Det er jo kok mere, hvad man selv kan genkende og tilbyde sine børn.

I hvilke situationer tænker du over kønnet på dit barn/dine børn?

Jeg tænker aldrig over at mine børns køn i bestemte sammenhæng. De er under 10 år. Det kan være at jeg måske vil tænke anderledes, når de bliver ældre. Hvis jeg havde haft piger kunne jeg godt forestille mig, at jeg havde været mere overbeskyttende, men det er kun gisninger.

Jeg tænker tit at det er rart at jeg har drenge særligt i sociale sammenhænge, fordi jeg oplever piger kan være lidt hårde ved hinanden. Små piger sammenligner sig meget med hinanden og jeg oplever mere jalousi blandt piger end blandt drenge.

Mand 32 år. To døtre på 3 og 1,5 år

Er der forskel på den måde du er forælder på, og den måde din partner er det?

jeg er nok mere streng og princip fast ift min kone som lidt har en rygrad som en regnorm ift snacks og mad overfor pigerne. Jeg pjatter og leger mere voldsomt med pigerne end hun gør. 

Før du fik barn/børn, havde du da en holdning til kønnet på dit barn/dine børn?

Ja det havde jeg, håbede på piger da jeg troede de var nemmere indtil vi for nr2, som må være undtagelsen for reglen.

I hvilke situationer tænker du over kønnet på dit barn/dine børn?

Når børnene skal klædes på, så er det mere kjoler fremfor bukser og lidt mere praktisk tøj. Der leges meget med babydukker. 

Mand, 42 år. Tre døtre på 11, 9 og 5 år

Er der forskel på den måde du er forælder på og den måde din partner er det?

Ja. Forskellen er som man må påregne med en klassisk evidensbaseret kønsopfattelse.

Før du fik børn, havde du da en holdning til kønnet på dine børn?

Jeg håbede at få begge dele med en dreng først og en pige bagefter, så storebror kan passe på lillesøster og de kan stjæle kærester blandt hinandens venners. Det er meningsfyldt. Jeg fik tre piger.

I hvilke situationer tænker du over kønnet på dit barn/dine børn?

Altid. Deres køn er en grundlæggende del af deres personlighed.

Mand, 41 år. To sønner på 16 og 3 år og en datter på 6 år

Er der forskel på den måde du er forælder på, og den måde din partner er det?

jeg tror jeg venter lidt længere med at trøste og stresser måske ikke helt så meget over børnerelaterede problemstillinger og jeg ved at min kone er bedre til at sikre at vi har det grej med os vi ofte får brug for. 

Før du fik barn/børn, havde du da en holdning til kønnet på dit barn/dine børn?

jeg havde ikke noget specifikt ønske om kønnet men tror jeg havde lettere ved at identificere mig med et forhold til en dreng 

I hvilke situationer tænker du over kønnet på dit barn/dine børn?

når de bekræfter eller bryder mine kønsstereotypiske forventninger. Men det gør både drengene og pigen ofte og med de samme ting. De sidder f.eks alle nogle gange stille og er nogen gange meget vilde – så ved ikke rigtig hvad det siger om noget. Det jeg tænker kønsspecifikt mest på med bekymring er at jeg kan frygte at min pige kan ende i situationer hvor hun føler sig holdt uden for af andre piger. Den bekymring har jeg ikke for drengene.

Mand, 68 år. En søn og en datter på “omkring de 40”. 

Er der forskel på den måde du er forælder på, og den måde din partner er det?

ja. Jeg var væk 1 måned af gangen så det var min hustru der opdragede når jeg var væk og når jeg var hjemme var jeg mere en lege onkel. 

Før du fik barn/børn, havde du da en holdning til kønnet på dit barn/dine børn?

nej 

I hvilke situationer tænker du over kønnet på dit barn/dine børn?

Først efter fødslen da et normalt barn var det vigtigste. I dag tænker jeg ikke over det. Jeg er stolt af dem begge og den måde de er kommet gennem livet på.

Skriv en kommentar