Mandetyper – fra Don Juan til tabermanden

Mænd findes i mange former, farver, typer og kategorier. Vi bruger mange finurlige begreber til at klassificere mænd. Typer såsom alfahannen, tabermanden, klovnen, skørtejægeren, stodderen, bøssen, nørden etc. Det, som jeg vil pege på i dette essay, er, disse mandetyper også er at finde i kunsthistorien. Mange mandlige kunstnere har fremstillet sig selv eller er blevet fremstillet/mytologiseret som specifikke mandetyper. Det kan du læse mere om i det følgende:

 

Don Juan

Don Juan er en gammel sagnfigur, der er skildret i mange bøger, film og malerier. Mest kendt er nok Mozarts opera om Don Juan. Don Juan er en kvindebedårer, en skørtejæger og en womanizer. Han har stribevis af affærer, og han har en ekstrem forførelseskraft. Han kan forekomme nærmest dæmonisk lokkende, og hans evige jagt efter kvinder kan virke som en mental flugt fra tilværelsen. Samtidig er han en ægteskabsbryder ligesom Kong David i Det Gamle Testamente. Han respekterer ikke kvinders grænser eller moralske forbehold, men vil altid forsøge at overtale eller manipulere kvinder til at deltage i hans erotiske eventyr.

Gustav Klimt

Den østrigske billedkunstner Gustav Klimt (1862-1918) matcher meget godt denne beskrivelse. Klimt kender de fleste fra postkort og plakater. Hans billedfrise ”Der Kuss” (Kysset) er ekstremt populært og viser to elskende, der kysser hinanden i tæt omfavnelse  – eller sågar sammensmeltning. Måske gengav han egne erfaringer. Han havde i hvert fald konstant damebesøg. Mange østrigske frøkener og fruer besøgte hans atelier – og det var ikke kun for at stå model. Mange prominente mænd blev til hanrejer, for få kvinder kunne modstå Klimts særegne charme. Han var oftest klædt i en mørkerød kappe, havde et voldsomt fuldskæg, var meget temperamentsfuld og havde en helt usædvanlig kraftig duft. Ifølge visse beskrivelser forekommer han nærmest dyrisk. Af andre Don Juan’er kan nævnes den spanske cubistiske maler Pablo Picasso og den italienske renæssancemaler Rafael.

 

Alfahannen

Alfahannen er et kendt udtryk, som betegner en selvsikker mand, gerne den dominerende i flokken, som er en stærk leder, har en høj position og formår at indgyde respekt blandt kollegaer – og blandt det modsatte køn. Udtrykket stammer fra dyreverdenen, hvor alfahannen, f.eks blandt gorillaer, hunde eller løver, er den, der først får adgang til føde og får lov til at parre sig med hunnerne og dermed reproducere sig. Det er ligeledes alfahannen, der i kraft af sin fysiske størrelse og styrke styrer flokken og bestemmer, hvor de skal opholde sig, hvad de skal jage etc. En position, der kan blive truet, hvis alfahannen ikke formår at fastholde den.

Jackson Pollock (1912-1956) kan ses som et alfahan-ikon inden for den moderne kunst. Hans rå maskuline attitude fik ikonisk værdi, og han skabte sin helt egen stil kaldet drip paintings eller action paintings. Den maleteknik, han blev berømt for, var præget af action. Han lagde kæmpemæssige lærreder på gulvet og nærmest ’angreb’ lærrederne med sin ’dryppende’ pensel. Denne teknik blev skelsættende, han blev enormt succesfuld og blev foregangsmand for den amerikanske abstrakte ekspressionisme.

I kunsthistorien har forholdet mellem kunstneren og det æstetiske objekt (skulpturen, maleriet, tegningen etc) altid haft erotiske konnotationer. Ordet ’pensel’ er græsk og betyder faktisk penis. Om Jackson Pollocks malerier rummer erotiske motiver er i høj grad et spørgsmål om fortolkning. De abstrakte figurer lader det være op til beskueren, hvad man ser. Men når Pollock selv taler om sin kunst, og når man ser værkernes tilblivelsesproces, fornemmer man et mønster. Fotografen Hans Namuth forevigede Pollock  i 1950 i en artikel i LIFE Magazine, og det var med til at cementere Pollock som den største kunstner i USA. Pollock siger i interviewet om sin kunstneriske skaben: ”On the floor I am more at ease. I feel nearer, more part of the painting, since this way I can walk around it, work from the four sides and literally be in the painting…. When I am in my painting, I’m not aware of what I’m doing.”

Den måde han beskriver sin kunstneriske skaben, kan således sammenlignes med en kønsakt, en penetration. Mange efterfølgende neoavantgardistiske kunstnere havde brug for at tage afstand fra hans modernistiske kunst – ikke mindst kvinderne. De så Pollocks drip paintings som fallocentriske machodrømme om den store helt i atelieret, der trænger ind i det store, genstridige lærred. Kunstneren Janine Antoni lavede drip paintings med et feminint twist, idet kun brugte sit eget hår som pensel. Det kunstneriske opgør, først og fremmest foranlediget af 1960’ernes feministiske bølge, kan således ses som et opgør med kunstens alfahan.

 

Stodderen

Stodder er en nedsættende betegnelse for en mand som man ikke synes om, f. eks fordi han opfører sig ubehageligt eller (seksuelt) nedladende over for én. Det er også tidligere blevet brugt om en fattig stakkel, en hjemløs.

Men stodderbegrebet er blevet opkvalificeret på det seneste, ikke mindst takket være rapperen Jokerens album Definitionen på en stodder. Stodderadfærd kan også være en cool måde at reagere imod systemet, være modkulturel og vise, at man har kant.

Damien Hirst

Britiske Damien Hirst (født 1965) er en af de allermest populære kunstnere for tiden. Eller man kan måske kalde ham stodderkunstner. Han tjener astronomisk mange penge på sine værker. I 2010 vurderedes det, at han var god for 210 millioner pund. Hans værker består af hajer udstoppet i formaldehyd, kranier dekoreret med diamanter, plancher med døde sommerfugle etc. Om Hirst har svært ved at finde sig til rette med at være en globalt eksponeret kunstner, om han bare er sig selv, eller om det hele er et PR-stunt, tja, det kan man diskutere, men når Hirst er kendt i kunstverdenen, er det mindst lige så meget på grund af sin ekstravagante livsstil, aparte opførsel samt voldsomme alkohol – og narkotikamisbrug. ”I turned into a babbling fucking wreck,” siger Hirst selv. Af berømte eksempler på hans specielle adfærd kan nævnes, at han satte en cigaret op i sin anus foran en gruppe journalister samt at han lod sig interviewe af journalister i sin seng iført… ikke særlig meget tøj. Så Hirst er et godt eksempel på en meget rig stodder.

 

Bøssen

Man kan vanskeligt tale om mandetyper uden at nævne homoseksualitet. Ofte bruges betegnelsen bøsse, som oprindelig var nedsættende slang for en mandlig homoseksuel. Muligvis er det en sammenligning mellem analsex og rensningen af en bøsse – altså et gevær. Siden 1970’erne har ’bøsse’ dog haft en neutral betydning. Fordomme om bøsser er der nok af: at de ikke er rigtige mænd, at de er notorisk promiskuøse, at de har en overfladisk livsstil etc.

Kunsthistorien vrimler med bøsser, for eksempel Basquait, David Hockney, Caravaggio og Andy Warhol. Men det er en anden kunstner, vi nu skal vende opmærksomheden imod – nemlig den amerikanske fotograf Robert Mapplethorpe.

Mapplethorn

Mapplethorpe levede fra 1946 til 1989, hvor han døde af AIDS. Han kreerede smukke rene fotografier i kæmpe format, blandt andet af blomster, statuer og portrætter af kendte kunstnere, men han er mest kendt for sine portrætter af nøgne atletiske mænd af forskellig hudfarve og i diverse udfordrende positurer. Værkerne blev mødt med mange protester og blev af mange konservative politikere og ”kulturkæmere” betegnet som degenererede og amoralske. Mapplethorpe udtalte, at han ikke var ude på at provokere eller lave skandaler, og at der snarere var tale om en erotisk selvforglemmelse (som det er tilfældet hos Pollock og Klimt):

”When I have sex with someone I forget who I am. For a minute I even forget I’m human. It’s the same thing when I’m behind a camera. I forget I exist.”

 

Tabermanden

Kunstneren kan træde i baggrunden og glemme sig selv i det æstetiske objekt, eller han kan træde frem og stå på slap line foran beskueren. Ikke mange kunstnere har lyst til at fremstille sig selv på denne måde. Men den danske kunstner Peter Land (født 1967) er en modig mand. Han har lavet mange tåkrummende videoværker, hvor han agerer klovn – eller tabermand, om man vil. Det går altid galt for ham. I videoen ’Pink Space’ (1995) er han en kikset entertainer, der bliver ved med at falde ned fra barstolen. I ’Peter Land maj 1994’ danser han nøgen og beruset rundt, og det er tydeligt, at han har mistet kontrollen. Land viser en sårbarhed og hjælpeløshed, som de færreste mænd har lyst til at blive identificeret med.

Tabermænd og powerkvinder er hyppigt forekommende begreber i den offentlige debat. Mænd, som ikke har job, uddannelse eller en kæreste, får ofte den stærkt nedsættende betegnelse tabermænd, mens kvinder, der stryger til tops på den sociale og erhvervsmæssige rangstige, kaldes powerkvinder eller karrierekvinder. Den prototypiske tabermænd vil være en ufaglært mand uden arbejde, uden socialt netværk, uden sociale kompetencer, usund livsstil og med ringe held i kærlighedslivet. Han ser meget op til alfahannen og Don Juan’en, men formår ikke at gøre dem kunsten efter.

Og således er ringen sluttet og paletten fyldt ud. Vi startede med Don Juan og sluttede med tabermanden. Der er naturligvis mange grålige nuancer midt i mellem, og de færreste mænd vil formentlig passe nøjagtigt til nogle af beskrivelserne ovenfor. Men prøv alligevel at overveje det engang: Hvilken type – eller kunstner – er du?

 

Forfatter: Christian Arffmann

 

Skriv en kommentar