Tanker fra Thomas 1

Hej til dig kære læser!
I dag det Grundlovsdag og ikke mindst Fars dag.
Lidt praktisk info, så vi kan lære hinanden at kende! Jeg er en mand, anno ´74, far til en dreng på 13 år, er bevidst om moden, så bor selvfølgelig ikke med moderen længere. Det har jeg ikke gjort siden han var 1 år, sikkert et emne jeg vil komme  ind på med tiden!¨Jeg er alternativ behandler, enebarn, elsker optimister, og når ting lykkes, måske fordi jeg kommer fra Horsens!! Er til blid ironi og humor i den skæve afdeling, hvis den kan samle folk og ikke vendes mod selvsamme folk. Jeg har altid gjort mig tanker op det at være enebarn, vokse op i Horsens, med kvinde og manderoller, der har modelleret lidt af den jeg er i dag.
jeg skriver lidt fordi jeg ser mig selv et andet sted end mit ophav, efter en lang sej rejse, men hey det har været rejsen værd.
Jeg har som udgangspunkt altid befundet mig som en fisk i vandet i selskaber,gerne der hvor der er kvinder, de var/er ligesom jeg glad for samtalen, følelserne, og til tider dybe indsigter.
Jeg har lyst til at dele min undren mine observationer om det at være mand 2012 om det kan lade sig gøre med endnu flere stærke kvinder der dominerer mediebilledet de sociale netværker og alle mulige andre netværk, som jeg oplever det, hvad gør mændene,  er han bare en vatnisse, der giver op, når kvinden  “overhaler”? Hvad skal en mand kunne, hvem bestemmer hvad en mand skal, end ham selv? Hvor står vi mænd henne 2012?
Jeg selv har valgt uddannelser i den såkaldte bløde ende,nemlig som pædagog, sidenhen som terapeut m.m. Derudover har jeg dyrket skuespil og sang.
Jeg er på en  uddannelse hvor vi i starten var tre mænd, og ca. 20 kvinder. og tilsidst kun 1 mand (mig) og 17 kvinder, Interessant synes jeg, måske mere om det senere?
Jeg har med tiden haft ondt af mig selv, ikke kunnet finde min plads og været forvirret, og har set mig selv indimellem modvilligt hylet som de ulve jeg var/er iblandt! Og bringe en stor portion humor for “overlevelse” i den r(å)ene mandeverden, som kvinder finder facinerende på en kom og ta´mig måde, som jeg jeg tit har stået udeforstående overfor, indtil nu hvor jeg er blevet ældre, og kan se hvilke mekanismer der er/var i spil.
Indimellem er der blevet kraftigt antydet om hvilket “hold” jeg tilhørte, og har haft mine tvivl, men nej elsker bare mennesker, specielt kvinden. fordi jeg kan lide at tale, se dybe film, danse, feste, grine, være i flow m.m. Jeg indrømmer jeg ikke kan så godt med beskidte fingre, specielt hvis det er mine egne. aner kun hvordan jeg skifter olie og fylder benzin på en bil. kan lige lave en bordskåner i træ, eller det kunne jeg i 5.klasse.
Men elsker naturen, slåsse med min knægt, se fodbold med en øl i skrævet, hylde det primitive/enkle liv og samtidig være noget for min kvinde når jeg er klar til hende! samt jobs, venner, familie. Jeg søger balancen, og det øves der stadig på!
Jeg har bl.a. lyst til at undersøge, hvad det er vi kan som mænd, hvad er vores styrker, hvor passer vi ind, bliver vi mere og mere maskuline eller mere og mere feminine? Mit eget forhold til manderollen, ikke mindst pga. mit syn på min far, mig selv og min dreng og det jeg giver ham med!
Det er ingen hemmelighed jeg er en mand der bl.a. er  optaget af det spirituelle univers, specielt i forhold til en mandeverden, som for mig at se kan være lidt østers lukket ! Det kan der være utallige grunde til og dem vil jeg forsøge at belyse fremover!
Det er først indenfor de sidste par år, jeg offentlig har vedkendt mig min passion for den spirituelle/åndelige del, med go hjælp fra,terapeut uddannelsen og ikke mindst facebook. hvor det er “nemt” at få afløb for sine føleleser og tanker.
Jeg vil med tiden dele dit og dat farligt som ufarligt, sjovt som mindre sjovt. kort sagt beretninger fra én type mand, som forhåbentligt kan inspirere, underholde, glæde, skabe undren osv. Gerne i selskab med andre mænds synspunkter!
Det jeg skriver kommer fra hjertet, når jeg har noget på hjertet! Det hjerte jeg altid har haft, men hvor jeg tidligere kun have hjertet, har jeg nu opdaget min rygrad, som var en anelse slap førhen. Så jeg øver mig nu i at tale og agere fra hjertet med rygraden som en uundværlig støtte!
P.S. Jeg meldte mig selv i sin tid til flyvevåbnet for at vække manden i mig.
Om det lykkedes vil kun tiden vise…
Det har varet i knap tyve år nu :-)
Pt. indeholder mit liv i den føromtalte kontekst en kommende weekend for mænd i svedehytte, udsprunget af bl.a. tantra workshops, som for mig er en ny og spændende verden, jeg helt sikkert vil skrive mere om!
Med alderen er jeg begyndt at finde min plads, uanset andres meninger, det kan anbefales!
Ses herinde eller derude!
Til mere filosoferende tanker og handlinger!
MKH
Thomas M Fuglsbjerg
Skriv en kommentar