Maskulinitet i børneværelset del 2

Denne artikel er anden del i serien om maskulinitet i børneværelset. I forrige artikel mødte vi en rigtig Ladies Man, nemlig Barbies kæreste Ken. Nu skal det handle om et stykke legetøj, som primært er målrettet drenge. Vi skal se nærmere på et stereotypt mandeideal, repræsenteret af plastikfiguren Action Man.

 

Action Man som stereotyp Mans man
Som en dansk fan af Action Man slår fast, er Action Man IKKE en dukke, men en action figur . Og det er netop i denne udtalelse, at forskellen mellem Action Man og Ken ligger. Ken er en dukke, og dukker er pigelegetøj, mens drenge jo ikke leger med dukker! Action Man er en rigtig Mans man med skarpt kæbeparti og en arret kind efter talrige krige. Han mestre alle kampsportsgrene og kan slå ihjel med alt fra en neglesaks til en Bazooka. Action Man er ikke for Børn! Det er i hvert fald mange pacifistiske forældres holdning til denne herre.

 

Fra kriger til eventyrer
Action Man så dagens lys i 1964, og han overtog snart tinsoldatens plads, som den mest udbredte ”dukke” til krigslege. Det revolutionerende ved Action Man Action Man var hans hyperbevægelige krop. Med 21 bøjelige og roterende led var Action Man et slangemenneske, der stod i skarp kontrast til tidligere soldaterfigurer samt den stive, antimilitaristiske Ken. Action Man var inspireret af modeldukker, som kunstnere burger i modelstudier. Don Levine, som opfandt Action Man, har udtalt: ”he had to be moveable. If he wasn’t moveable we didn’t have a concept”. Action Man var en ny fantasifigur, hvor soldatens kropsbetonede erhverv var formet i figurens krop, og ligesom de virkelige soldater skulle Action Mans fysik være beredt på kamp til vands, til lands og i luften.

I Danmark er figuren kendt som Action Man, men hans oprindelige navn er G.I. Joe. I starten arbejdede producenten Hasbro med navne som Ace, Rocky og Skip, men man valgte gruppebetegnelsen G.I. Joe, som er det amerikanske militærs svar på den danske Jens. G.I. Joe var soldat, men med de antimilitaristiske stemninger i slutningen af 1960’erne blev Action Man en mere passende betegnelse. Nu var han ikke udelukkende soldat, men også eventyrer. Action Man var infanterist, astronaut, sømand, kavalerist, faldskærmssoldat, undervandseventyrer, militær politi, australsk junglekriger, læge med elektrochok, fransk legionær, tysk officer, OL-deltager, kongelige livgardist, minerydder og meget andet. De nye eventyrere, som blev produceret af både amerikanske Hasbro og engelske Palitoy, fik livagtigt hår og skæg, der blødede det strenge militaristiske look op.

 

A Real American Hero
Efter stillingsudvidelsen fra soldat til eventyrer fremhævede tv-reklamer fra Hasbro, at Action Man godt nok stadig var soldat, men han var beskytter og kæmpede mod ”the intruder” . Han var ikke angriber, men forsvarede hjemlandet og menneskers frihed i retfærdige krige. Og hjemlandet var USA, hvilket blev markeret med relanceringen af G.I. Joe´s i 1982 med produktlinjen A Real American Hero. Til disse figurer medfulgte en journal eller et file card med oplysninger om den pågældende Joe’s kodenavn, militære specialer, alliancer, rang og baggrundsoplysninger om opvækst, uddannelse og træning. For at gøre personificeringen af plastik figuren komplet var kortet desuden forsynet med et citat fra en unavngiven kilde. Om Kommunikationsofficeren Breaker var følgende blevet sagt: ”He is efficient and self-assured and has an uncanny ability to turn adverse situations to his favor” .
Som både eventyrer og soldat repræsenterer Action Man en særlig maskulinitet, der positionerer ham et sted mellem James Bond, Indiana Jones og Jean Claude Van Damm – dog uden kønsdrift. Action Man er en mans man. Han lever i en mandeverden, og modsat Barbieuniverset, hvor begge køn er repræsenteret, er Action Man uden kvindeligt selskab. Han tænker ikke en romantisk tank, hvilket gør joken om, at Action Man’s ar stammer fra Barbies negle, helt usandsynlig. Action Man har naturligvis fået sit ar i kamp med andre mænd, ikke i kamp med en genstridig furie, som han alligevel ikke har øje for.

 

Den aktive, stålsatte mand
Selvom Action Man og Ken repræsenterer to forskellige mandestereotyper, er de begge betegnet ved en traditionel kønsopfattelse, hvor manden er aktiv og kvinden er passiv. For Action Man er kvinden helt ekskluderet, og han lever sit liv gennem en traditionsbestemt mandlig beskæftigelse som soldat. Han er aktiv og årvågen, hvilket blev synligere med de bevægelige ”Eagle eyes”, som figuren blev forsynet med i 19?? Action Man var: ”looking for action” . Ken er i mange henseender underlagt den aktive Barbie. Men i kærlighedsspørgsmål er Ken den aktive part, der tager initiativet og (for)fører kvinden. Både Action Man og Ken er betegnet ved en særlig målrettethed. Ken jager kærligheden, mens Action Man jager fjenden. De to herre henvender sig til hvert sit køn, hvor pigerne præsenteres for en blød maskulinitet, mens drengene lærer om en hård maskulinitet. Heldigvis bliver børns kønsopfattelse påvirket fra mangfoldige steder – ellers burde man være bekymret over de to herres tilstedeværelse i børneværelset.

 

Forfatter
Lene Eklund-Jürgensen, Mandemuseet

Comments
One Response to “Maskulinitet i børneværelset del 2”
  1. Jakob Rasmussen siger:

    Super fed artikel. Jeg synes det er godt spottet, at Ken optræder i Barbies univers (pige-universet) mens der ikke optræder en kvinde i Action Mans univers (drenge universet). Jeg ser det som en understregning af de typiske børnelege, hvor pigerne leger “familie” med deres dukker, mens drengene leger krig. Findes der mon i disse moderne tider et stykke legetøj som henvender sig til drenge og som opfordrer dem til at lege “familie”?

Skriv en kommentar