En kraftig Manddom og dens Bevarelse

I artiklen ”En kraftig Manddom og dens Bevarelse” slår de to stud.mag. Christina Louise Sørensen og Niels Nyegaard ned i 1800-tallets kønsoptik. Emnet er den mandige seksualitet og samfundets seksualmoral, som det kom til udtryk i datidens lægevidenskabelige håndbøger. Borgerskabets opfattelse af onani, seksuelle faldgrupper og forholdet mellem mand og kvinde tages under kyndig behandling og bringer det lumre smil frem hos nutidens læsere. 

 

En kraftig manddom og dens bevarelse

I løbet af 1800-tallet udviklede lægevidenskaben sig til den samfundsinstitution, der overtog kirkens hidtidige monopol på køn og seksualitet. Med andre ord skete der et skred, så køn og seksualitet ikke længere kun blev vurderet ud fra Bibelens forskrifter, fx det sjette bud, ”Du må ikke bedrive hor”, men i højere grad også blev defineret ud fra et videnskabeligt og sundhedsmæssigt perspektiv. I løbet af 1800-tallet opstod der således en enorm produktion af lægevidenskabelige håndbøger og skrifter, som foreskrev den ”naturlige” og sunde seksualitet med dertilhørende kønsroller, samt ikke mindst den ”unaturlige” og perverse seksualitet. I denne artikel vil skriftet ”En kraftig Manddom og dens Bevarelse” (1891) blive gennemgået som et eksempel på, hvordan videnskaben i tæt samarbejde med borgerstanden formulerede den sunde mandlige seksualitet og kønsrolle i Danmark i slutningen af 1800-tallet.

I Danmark udkom i 1891 et lille skrift med titlen ”En kraftig Manddom og dens Bevarelse”. Teksten var blevet oversat fra engelsk til dansk af en unavngiven læge og gengav den engelske prædikant Henry Varleys (1836-1912) sammenskrivning af de foredrag, som han havde holdt for engelske mænd i de forrige årtier. At en læge valgte at udgive skriftet i Danmark, vidner om den blåstempling, som lægevidenskaben gav den troende Varleys udsagn, og lægen anbefalede skriftet til alle fædre og unge mænd. Ligeledes fremhævede han, at Varley efter udgivelsen af sine foredrag i England personligt havde modtaget utallige taksigelser fra læger, forældre og lærere, som ikke hidtil havde haft redskaberne til at tale med unge mennesker om kroppen og seksualitet på en sober måde.[1] Varleys skrift var netop et sådant redskab.

Hovedpointen i ”En kraftig Manddom og dens Bevarelse” er, at den mandlige sæd udgør et grundstof eller en urkraft i mandens legeme. Hvis manden ønskede at bevare en kraftig manddom, ”da er Hovedbetingelsen herfor den, at den for Manden ejendommelige Naturfrembringelse eller Afsondring, den mandlige Sæd, ikke hensynsløst paa en letsindig eller letfærdig Maade bortødsles; ..”.[2] Med andre ord forsvandt mandens kraft ud af hans krop proportionelt med antallet af sædafgange. Der var derfor al mulig grund til at bevare denne kraft inde i kroppen, hvilket blandt andet betød, at onani var stærkt frarådelig:

”Følgerne af denne sørgelige Uvane [onani, red.] afpræger sig efterhaanden tydeligt i en Drengs hele Udseende. Ansigtet bliver blegt; Øjet taber sit naturlige Liv og sin Glands, Musklerne slappes, Kjødet bliver blødt og uden Elasticitet, og ophøres der ikke faar Ansigtet efterhaanden et stygt og udlevet Udtryk. Paaklædningen bliver sjusket, Gangen usikker, og gaaer han i Skole, vil hans Hukommelse blive svækket, saa at han har svært ved at lære sine Lektier og let glemmer det Lærte. Han taber Lysten til at staa op i god Tid, skyer Anstrængelser og gyser for det kolde Bad.”. [3]

Som citatet illustrerer, var mandens seksualitet hele fundamentet for hans livsførelse, og den besad kraften til at lægge hans tilværelse i ruiner. Fravær af sædens livgivende kraft betød manglende styrke, koncentration og standhaftighed, hvilket forhindrede manden i at udføre sit virke i samfundet. Omvendt betød en beherskelse af seksualiteten og bibeholdelse af sæden i kroppen et: ”livligt Udtryk, runde og faste Former og en elastisk Gang. […] Et jevnt Humør, rene Tilbøjeligheder, en kraftig Manddom og udholdende Arbejdsdygtighed er under almindelige Forhold den Mands Lod, som afholder sig fra disse Synder.” [4]

Det var imidlertid ikke kun i forhold til onanien, at mandens seksualitet måtte reguleres kraftigt; også i sin relation til det modsatte køn måtte han konstant lægge bånd på sig selv, til sit eget og kvindens bedste. Varley hævdede i forlængelse heraf, at de prostituerede var faldne kvinder, hvis kvindelighed var blevet ”skjændet og tilintetgjort” af mandens ustyrlige drifter, så kvinden ikke længere var hverken pige, hustru eller moder. Ligesom hos manden påvirkede utugten pigen i hele hendes livsførelse. Hun begyndte ofte at drikke spiritus for at dulme sin samvittighed og anvendte kunstige skønhedsmidler og parfume for at skjule sin skam eller sin sygdom, syfilis. Alle disse forfærdelige ting skyldtes, i Varleys optik, den mand, som ikke evnede at tøjle sin kønsdrift og dermed værne samfundet imod en potentielt altødelæggende kraft. Varley slog derfor fast, at ”Den sande Frihed opnaaes kun ved Selvfornægtelse og Selvbeherskelse.”[5]

Efter at have påtalt onanien og det udenomsægteskabelige samleje nævnte Varley til sidst i skriften ægteskabet, og han kom også her med sine anbefalinger. Ægteskabet var det eneste legitime sted, hvor et samleje kunne finde sted, men selv her var det af absolut nødvendighed at begrænse samlejets hyppighed for at sikre ægtefællernes lykke, og igen vejede hensynet til hustruen højt: ”Ved en saadan hensynløs Hengivelse til Hustruen forøder Manden mange Gange ogsaa hendes Livskraft. Unge gifte Hustruer, som blive nervøse og svækkede i Ægteskabet, kunne ofte takke slig Overdrivelse for denne Svækkelse.”[6] Varley ville ikke gå så langt som at sætte et præcist tal på, hvor ofte mand og kvinde kunne have samleje uden at ødelægge hinandens legemer og sind, men Martin Luther havde i et af sine breve anbefalet samlejets hyppighed til én gang om ugen, og Varley anså dette for fornuftigt.

Den mandlige seksualitet i slutningen af 1800-tallet:

Det fremgår tydeligt af Henry Varleys udgivelse, at den mandlige seksualitet havde en enorm betydning ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv. Ifølge Varley var det snerperi ikke at oplyse drenge og unge mænd om deres kønsdrift, fordi de fra naturens side var udstyret med en seksualitet. Synet på seksualiteten, som den kommer til udtryk i foredragene, var derfor ikke, at mandens drifter var syndige i sig selv, men at en forkert omgang med disse var fordærvelig.[7]  Det er i den optik, at Varley oplister en række af de fælder, som drenge og unge mænd kunne falde i, når kønsdriften begyndte at røre sig i dem. Onani, sex før ægteskabet, sex med prostituerede og sex i overdreven mængde var ikke blot moralsk anstødelige, men endnu vigtigere skadelige for sjæl og legeme.

Varleys foredrag i England og bogudgivelse i Danmark er desuden ét af flere eksempler i perioden på, at seksualiteten var et emne, som fik plads i det offentlige rum, selvom samtidens victorianske moral bød, at seksualiteten skulle gemmes væk. Der fandtes i 1800-tallets Danmark og flere andre lande en omfattende censur af skrift og billeder, som skulle forhindre udbredelsen af pornografisk materiale og anstødelig litteratur for ikke at krænke den offentlige sædelighed. Lægevidenskabelige bøger var undtagelsen og blev ikke underlagt censur, fordi de henvendte sig til den dannede elite i samfundet. De medicinske bøger var derfor en måde, hvorpå de toneangivende klasser i samfundet kunne få adgang til en viden om den menneskelige krop, køn og seksualitet, som ellers ville have været utilgængelig på grund af censuren.

Denne opfattelse af seksualiteten som afgørende for sundheden, men krænkende i forhold til offentlighedens blufærdighed, skyldtes dels de opdagelser, som videnskaben gjorde vedrørende menneskets anatomi i løbet af 1800-tallet, dels den voksende indflydelse, som middelstanden eller borgerklassen fik i løbet af 1800-tallet. I Danmark voksede borgerskabet talmæssigt i løbet af 1800-tallet og blev toneangivende både politisk og moralsk. Ifølge borgerskabets selvforståelse repræsenterede det selv et ideal, som andre samfundsklasser skulle efterstræbe i enhver henseende. Borgerskabets værdier var funderet i en kristen moral, som derfor kom til at præge hele samfundet, og i centrum for dette værdisæt stod kernefamilien. Inden for rammerne af kernefamilien havde manden og kvinden hver sin veldefinerede rolle: mens kvindens ypperligste rolle lå i hjemmet, hvor hun som den passive, blufærdige og aseksuelle part tog sig af hjemmet og børneopdragelsen, var manden den aktive part. Han havde i modsætning til kvinden sit virke uden for hjemmet, var forsørgeren og familiens absolutte overhoved. Manden var med andre ord den kraftfulde og virile part, både seksuelt og i fordelingen af arbejdsområder mellem kønnene.

Idealet om kernefamilien medførte, at den eneste moralsk tilrådelige seksualitet var den, som udfoldede sig inden for ægteskabets rammer. Derfor bekæmpede borgerskabet alle former for seksualitet, som den anså for en trussel mod sine idealer. Dette sås blandt andet i forargelsen over fremvæksten af den kommercielle underholdningsindustri i især København, for eksempel Tivoli, kaffesaloner, dansesteder og de mere ulødige af slagsen, blandt andet sangerindeknejper og bordeller. Det sås også i den førnævnte censur i skrift og billeder, som havde til formål at forhindre udbredelsen af ulødigt materiale, og den indædte kamp, som dele af det bedre borgerskab førte imod prostitutionserhvervet. Alle disse ting anså borgerskabet for et udtryk for moralsk og sædeligt forfald i slutningen af 1800-tallet.

Med tanke på borgerskabets indflydelse og det deraf dominerende samfundsideal om kernefamilien i slutningen af 1800-tallet, er det måske ikke overraskende, at videnskabelige skrifter om køn og seksualitet kom til at afspejle det herskende borgerskabs værdier. Borgerskabet var trods alt en af de intenderede modtagere af de videnskabelige skrifter, og mange læger tilhørte selv denne samfundsklasse. Det indebar, at seksualiteten var legitim, fordi den var givet af naturen, men den skulle reguleres og forbeholdes ægteskabet. Så selvom videnskaben præsenterede sig selv som en objektiv disciplin, kom den, med for eksempel blåstemplingen af Varleys foredrag, på mange måder til at fungere som den borgerlige morals forlængede arm. Videnskaben bidrog på den måde bidrog til at konstruere et særligt mandebillede i slutningen af 1800-tallet. Et mandebillede, som siden da er blevet korrigeret, men som også har dannet fundament for senere opfattelser af mandekøn og –seksualitet.

 

Litteratur:

Varley Henry : En kraftig Manddom og dens Bevarelse. Foredrag for ynlinge og Mænd. Kjøbenhavn, 1891.

Lützen Karin: Byen tæmmes – Kernefamilie, sociale reformer og velgørenhed i 1800-tallets København.  Hans Reitzels Forlag. København. 1998.

 

Forfattere:

Christina Louise Sørensen og Niels Nyegaard

 



[1] Varley: En kraftig Manddom og dens Bevarelse. Foredrag for ynlinge og Mænd. Kjøbenhavn, 1891. s. 4.

[2]Varley,  s. 5.

[3] Varley, s. 7.

[4] Varley, s. 9.

[5] Varley, s. 14

[6] Varley, s. 25.

[7] Varley: s. 6 + 8.

Skriv en kommentar